Negativt og Positivt Sygemeldt

Negativt og positivt sygemeldt.

Vi har alle prøvet at være syge i kortere tid.
Nogle af os har også prøvet at være syge i længere tid.
Længere sygeforløb kan gå fra et par uger og fremad.
Nogle af os kan blive langtidssyge eller kronisk syge i løbet af vores arbejdsliv.
Selv var jeg langtidssygemeldt i en længere periode inden jeg valgte en ny retning i mit liv.

Negativt og Positivt sygemeldt

Langtidssygemeldinger medfører forpligtelser.

Når vi bliver langtidssygemeldte, åbner en ny verden sig for os.
Sygemeldingen medfører, at vi ikke skal passe vores arbejde.
Til gengæld skal vi passe nogle nye forpligtelser.
Der er nemlig masser af andre forpligtelser, der skal passes, når vi er langtidssygemeldte.
Vi har både forpligtelser, der involverer vores arbejdsplads, kommunen, lægen og måske hospitalet.
Før brugte vi omkring 6 til 8 timer på job hver dag, nu skal vi i stedet udføre vores forpligtelser i forbindelse med at være syg.

Negativt og Positivt sygemeldt

Forpligtelserne holder os igang

En sygemelding sætter vores arbejdsliv på pause.
Nogle gange sættes hele vores liv på pause, når vi sygemeldes.
På den måde kan hele vores liv komme til at flyde sammen i et.
Det kan være en udfordring at opretholde både døgnrutiner og alle mulige andre rutiner, når vi er sygemeldte.
Forpligtelserne til arbejdsplads, kommune, læge, hospital og så videre, vil være med til at holde os igang.
De kan altså sagtens være en god ting for os og hjælpe os til at opretholde døgn- og andre rutiner.
Samtidig er det helt naturligt, hvis vi føler det som en stor udfordring, når vi netop er syge.

Jeg elsker mine diagnoser

Vi skal tænke positivt om vores forpligtelser.

I stedet for at fokusere på, hvor irriterende og belastende forpligtelserne er, skal vi tænke positivt om dem.
Vi skal fokusere på det gode, der er ved forpligtelserne.
Forpligtelserne medfører både hjælp til vores sygdom, sygedagpenge samt et forsøg på at fastholde os til arbejdsmarkedet.
Jeg kan også sige, at der ligger gode intentioner bag alle vores forpligtelser, når vi er syge.
Når vi ser sådan på det, er det nemt at tænke positivt og være taknemmelig.
Det er muligt, at vi ser det som en selvfølge at få hjælp, men desto større grund er der til at være taknemmelig for al hjælp vi får.

Negativt og Positivt sygemeldt

Der bliver lagt stor energi i at fastholde os til arbejdsmarkedet.

Umiddelbart kan det virke grænseoverskridende at andre skal blande sig i vores liv.
Det står os dog frit for at sige nej tak til hjælpen og undgå indblanding fra andre.
Hvis vi ønsker hjælp, må vi tage det hele med og vi kan derfor se på det hele som en stor, samlet hjælpepakke til os.
Vi har altså et valg som er at vælge hjælpen til eller fra med alt, hvad det indebærer.
De fleste af os ønsker egentlig ikke at vælge den fra og derfor kan vi lige så godt være positivt indstillet.
Det kan også være godt at huske på at alle de mennesker, der arbejder med at hjælpe os oftest har et oprigtigt ønske om at hjælpe andre.
Vi er meget priviligerede at vi bor i et land, hvor der er så mange mennesker ansat til at hjælpe os under vores sygdomsforløb.

Negativt og positivt sygemeldt.

De fleste af os ved ikke, hvordan vi skal være syge.

Heldigvis for os er der derfor en masse mennesker ansat, i det offentlige system, til at hjælpe os.
Sundhedsvæsnet hjælper os med selve sygdommen og kommunen hjælper os bl.a. med penge og beskæftigelse.
Når vi bliver syge, er det som at træde ind i en helt ny verden, hvor alt er nyt.
Mange af os er vant til at passe vores arbejde og nu skal vi til at passe aftaler i sundhedsvæsnet og hos kommunen samtidig med at vi bevarer kontakten til vores job.
Det er meget nyt samtidig med at vi også skal vænne os til at være syge.
Alt det nye er dog også et tegn på, at vi får hjælp, så på den måde er det en god ting.

Vi kan glæde os over fremgangen.

Vi kan nemt komme til at opfatte hele vores situation med sygdom, sygemelding og forpligtelser negativt.
Derfor er det helt naturligt at blive negativ, sur, trist, ked af det og få den opfattelse at alle er imod en.
Imidlertid er det dog det modsatte, der er tilfældet, for det hele er nemlig til for at hjælpe os til at opretholde vores tilværelse.
Det eneste det kræver af os, er at vi overholder vores aftaler og er positive.
Det kan nemlig være svært for andre at hjælpe os, hvis ikke vi er positivt indstillet.

Negativt og Positivt sygemeldt

Sygeperioder fungerer lige som i alle livets andre forhold.

Med det mener jeg, at vi skal være positivt indstillet for at få det til at fungere.
Det er vigtigt at møde op hos sundhedsvæsnet og kommunen og være positiv og imødekommende.
Det er en forudsætning for at andre kan hjælpe os, at vi er imødekommende og villige til at samarbejde.
På den facon er det ikke anderledes at være syg end at gå på arbejde.

Vi skal fokusere på det, der virker.

Alle steder, i livets forhold, møder vi systemer og mennesker vi synes fungerer og omvendt.
Der vil altid være noget dårligt og noget godt ved alt, så enkelt er det.
Sådan er det derfor også, når vi er sygemeldte.
Det negative og dårlige er åbenlyst, når vi er syge og sygemeldte og vælger vi at fokusere på det, bliver vi selv negative.
Negative tanker medfører nemlig, at vi bliver sure, triste, kede af det, vrede og mistænkelige overfor andre, hvilke ikke gavner os i vores situation.
Når vi er sygemeldte, skal vi derfor fokusere på det, der virker for os.

Negativt og Positivt sygemeldt

Vi skal fokusere på det positive.

Som allerede skrevet er der altid noget negativt og noget positivt ved alt her i livet.
Det er os selv, der definerer, hvad vi synes er negativt eller positivt.
Det der kan være åbenlyst negativt for nogle kan være positivt for andre og omvendt og derfor kan vi lige så godt være positive.
Hver gang vi opfatter negativt, kan vi huske på, at det er os, der opfatter negativt.
På den måde bliver det et valg for os at være positive.
I udgangspunktet har vi mennesker ofte nemmest ved at se det dårlige og negative, både ved os selv og vores omgivelser.
Vores evne til at se det negative, kan vi være glade for, for den kan nemlig sagtens anvendes positivt.

Find det positive i det negative.

Hver gang vi tænker negativt om nogle eller noget, kan vi vide, at der også er noget positivt.
Vores opgave er derfor, at anvende alle vores negative opfattelser af andre, vores situation, sundhedsvæsnet og kommunen positivt.
Det gør vi ved, at hver gang vi tænker en negativ tanke, skifter vi den ud med en positiv tanke.
Hvis vi ikke kan finde en positiv tanke at skifte ud med, kan vi tænke, at vi elsker at tænke negativt.
På den måde tænker vi nemlig allerede positivt og det bliver meget nemmere at tænke flere positive tanker.

Vi skal altså tænke positivt om vores situation.

Jeg tænker selv, at jeg elsker at tænke negativt om min sygdom og min situation.
På den måde, tænker jeg nemlig allerede positivt.
Det der sker, når jeg tænker positivt er at jeg bliver positiv.
Således kan jeg være både syg og jeg kan tackle min situation samtidig med, at jeg er glad.
Det har gennem hele mit eget sygdomsforløb virket for mig og det virker stadig.
Jeg er nemlig stadig fysisk udfordret, men altid glad.
God fornøjelse med at finde det positive i det negative.

Negativt og positivt sygemeldt.

Læs om Lotte Eulalia Botteleth, mine værdier, min passion og vision.

Negative og Positive Vilkår
Lær at meditere med postive tanker og blive mere positiv med meditation.

Jeg kan godt være meget syg og glad samtidig.
Da jeg blev syg og skulle acceptere min sygdom.
Positivt møde med en offentlig myndighed.
Frygt og bekymringer er negative tilstande.

Læs min blog.

TAK FOR DIG.

❤️

Negativt og Positivt sygemeldt

Negativt og positivt sygemeldt.
Køb min bog om at finde det positive i det negative hos Saxo.
Negativt og positivt sygemeldt
Negativt og positivt sygemeldt.